Højbjerg: Vi spillede febrilsk mod Armenien

Skrevet af admin

07/09/2015

Dagens topnyheder

Pierre-Emile Højbjerg var langt fra tilfreds med mandagens 0-0-kamp ude mod Armenien.

Danmark fodboldlandshold spillede for langsomt, og 0-0-resultaterne mod Albanien og Armenien har ikke været gode nok på det seneste.

- Vi spillede en blanding af febrilsk og langsomt. Det var som om, at vi gik på banen og bare ville have det overstået, siger Højbjerg.

- Vi er nødt til at spørge os selv, om vi gav alt, hvad vi har. Og det gjorde vi ikke. Når vi tager landsholdstrøjen på, så er vi nødt til at presse os selv til det yderste hver gang.

- Og det gjorde vi ikke. Og så kan vi ikke være tilfredse. Slet ikke med resultatet, siger han.

Danmark skal håbe på andre resultater, hvis holdet vil have en af de direkte EM-billetter.

- Nu er der nogle ting, der skal gå op i en højere enhed, og vi er ikke kun afhængige af os selv.

- Der er kun en ting at gøre mod Portugal. Det er ud over stepperne og slå dem. Og så kan vi håbe og krydse fingre, siger Højbjerg.

Danmark er sikker på tredjepladsen i gruppen, der som minimum giver adgang til to playoff-kampe om at komme til EM.

/ritzau/