Høje adgangskrav devaluerer huen

Tirsdag har 63.525 fået et positivt svar fra en videregående uddannelse, hvilket er rekord mange. Ansøgertallene er steget stabilt siden 2008, og det har tilsvarende fået de adgangsgivende karaktergennemsnit til at stige, og i år skal tæt på 50 procent af de håbefulde ansøgere have et gennemsnit i nærheden af ni for at sikre sig en plads på studiet, mens der på syv uddannelser er en adgangsbegrænsning på over 11 i karaktergennemsnit. Samtidig kræver flere studier en karakter på minimum seks eller syv for overhovedet at ansøge om at blive optaget.

»Det er et problem, at karaktergennemsnittene stiger så meget, fordi det bevirker, at flere og flere står med en nærmest ubrugelig studentereksamen. Studenterhuens garanti holder simpelthen ikke længere,« siger Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasie­skolernes Rektorforening.

Baggrunden for adgangskvotienternes himmelflugt skal findes flere steder. Det stigende antal ansøgere har en effekt i sig selv, men den øgede interesse for de videregående uddannelser menes at udspringe fra blandt andet gymnasiereformen fra 2005, samt af den nye karakterskala fra skoleåret 06/07. Desuden indførte regeringen i samme åndedrag flere regler for at få de studerende til at vælge uddannelse hurtigere. De indebærer, at studerende kan gange deres karakter­gennemsnit op, hvis de tager et ekstra fag på A-niveau eller starter på en uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse.

De tårnhøje adgangskrav skaber et enormt pres på de studerende, siger både elever og en ungdomsforsker.­

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at en studerende med 9 i karaktergennemsnit ville klare sig lige så godt som en med 11. Der skal selvfølgelig stadig være adgangsbegrænsninger, men de optagekrav vi ser nu, er både urimelige og urealistiske over for mange studerende,« siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Phillip Dimits Lerer.

Ifølge Peter Allerup, professor ved Institut for uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, deler de stigende adgangskvotienter gymnasieeleverne i A- og B-studerende.

»De stigende adgangskvotienter tillægger karakteren for meget værdi. Nu skal succes pludselig måles i en kvantitativ målestok fremfor en kvalitativ. Det har også bevirket, at det at gå i gymnasiet er blevet til en refleks, hvor flere unge ender ud med nederlag, fordi de ikke har kompetencerne til at leve op til de standarder, uddannelsessystemet sætter,« siger han til Berlingske.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) glæder sig over de mange studerende og tager det som et udtryk for, at unge er blevet dygtigere og mere bevidste i forhold til uddannelse. Han ser derfor ikke et problem i de stigende adgangskvotienter og understreger, at ingen studerende vil stå med en ubrugelig studentereksamen, da der stadig er mange uddannelser uden adgangskrav. Men han er positivt stemt over for alternative optagelsesmuligheder.

»Jeg synes, at det er oplagt for flere institutioner at vende sig mod nye optageformer som for eksempel optagesamtaler. På den måde kan man også få fat i de studerende, der har gode forudsætninger, selv om karaktergennemsnittet ikke følger med,« siger han.

Dagens Gossip