Høje snit tvinger unge til karaktertaktik

»Studiemiljøet på gymnasierne er i dén grad præget af et stigende fokus på karakterer, der er kommet inden for de seneste år. Flere elever klager over deres karakterer, hvis de ikke er gode nok, og der er opstået den tendens, at mange er begyndt at vælge fag ud fra taktik. De går simpelthen efter de fag, de ved, vil sikre dem det højeste gennemsnit,« siger han.

Eleverne er ifølge Gorm Leschly af den opfattelse, at de bare kan tage de manglende indgangsfag til drømmestudiet, der måske ikke sikrer dem topkarakterer, som suppleringsfag efter gymnasiet, hvor resultatet ikke har indflydelse på det endelige gennemsnit. Tallene fra Gymnasiale Suppleringskurser (GSK) viser da også, at antallet af ansøgere er steget markant fra 2.385 i 2006 til 11.503 i 2011.

Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, kender også til det voksende karakterræs og elevernes karaktertaktik, og han oplever desuden oftere end før, at eleverne bukker helt under for presset.

»De unge mennesker har for høje forventninger til sig selv, fordi de er blevet så opmærksomme på, hvad der kræves af dem for at komme ind på en videregående uddannelse. Vi bruger rigtig meget tid på studievejledning og nogle gange også ligefrem på psykologhjælp,« siger rektorformanden, der forudser, at presset øges yderligere i de kommende år.

Adgangskvotienterne presses i vejret af flere ting. Ansøgerantallet til de videregående uddannelser er for det første steget, og forskere peger desuden på de to bonusregler, der gør, at man kan gange sit snit, hvis man henholdsvis har flere fag på A-niveau, eller hvis man begynder på en uddannelse inden for to år efter adgangsgivende eksamen.

Men den største synder er 7-trinsskalaen, der afløste 13-skalaen i skoleåret 2006/2007, lyder dommen fra professor ved Danmarks Pædagogiske Institut på Aarhus Universitet Peter N. Allerup, der har forsket i karaktergivning.

»Der er jo gået fuldstændig inflation i skalaen. Der gives flere topkarakterer end før, og det er med til at trække tallene kunstigt op,« siger professoren med henvisning til, at skalaens målsætning fra starten har været, at ti procent af eleverne skal have den højeste karakter, 12.

Han forudser, at adgangskvotienterne vil stige yderligere, og at presset på gymnasieeleverne derved øges. Da 12-tallet er blevet en opnåelig karakter i modsætning til det gamle 13-tal, vil endnu flere stræbe efter den, og det vil have en selvforstærkende effekt på karakterkravene til landets uddannelser.

Specialkonsulent på evalueringsinstituttet EVAs ungdomsuddannelsesområde Bo Söderberg understreger, at meningen med 7-trinsskalaen netop er, at der skal gives flere topkarakterer, så danske karakterer kan måles internationalt, og derfor har man elimineret undtagelseskarakteren 13.

»Det er sandsynligvis i stedet bonusreglerne, som rigtig mange benytter sig af, der er med til at presse karaktersnittene opad. Og så er der jo mange flere, der søger ind. Det er det springende punkt,« siger han til Berlingske.

Dagens Gossip