Højer efterskole tilbyder mere japansk

Østasiatisk kampsport fylder allerede en del på Højer Efterskole der som den første efterskole tilbyder linjefagsundervisning inden for taekwondo, judo og især karate på højt niveau.

I fremtiden vil det nu også være muligt, at eleverne kan lære at læse manga på japansk og stifte nærmere bekendtskab japansk musik, anime og japanske lege.

- Vi har været så heldige, at få kontakt med en samarbejdspartner på Tokai University, siger forstander Erling Joensen.
Han forklarer om målgruppesegmentet, at unge som vælger Japansk typisk vælger det, fordi de vil kunne noget, der er lidt specielt. Andre fordi, at de ønsker at læse videre på jap/øk-­linjen på handelshøjskolerne i fremtiden. Naturligvis er det også nogen som vælger det af ren interesse for landet, eller fordi de går til en japansk kampsport, slutter Erling Joensen.

Japans ambassadør i Danmark arbejder for, at gøre samarbejdet mellem danske og japanske studerende, forskere og virksomheder lige så populært som sushi.

- Der er et sushi-­boom. Jeg håber på, at vi kan starte en anden form for japansk boom, siger ambassadør Toshio Sano og fortsætter:

-­ Japans økonomi er gået tilbage gennem to årtier, og folk i Japan er blevet mere konservative og mere indadskuende. Hvis flere danske virksomheder, danske studerende og danske forskere kommer til Japan, vil japanerne blive stimuleret af dansk mentalitet generelt, slutter Toshio Sano.

Dagens Gossip