Højesteret: Gilleje-fiskere fiskede ulovligt i Kattegat

Skrevet af admin

05/04/2016

Dagens topnyheder

Der var tale om ulovligt fiskeri, da tre fiskere fra havnebyen Gilleleje bevægede sig ind i et særligt område i Kattegat på jagt efter jomfruhummere.

Det har Højesteret tirsdag bestemt. Dermed er der sat endeligt punktum for den retssag, der i årevis har forsøgt at afklare, hvorvidt fiskernes foretagende var ulovligt eller ej.

Dansk og svensk lovgivning har lukket området for al fiskeri, fordi man vil beskytte Kattegat-torsken. Men fiskernes forsvarer mente, at det var i strid med EU-retten at indføre national lovgivning på området.

Men det er Højesteret ikke enig i. Lovgivningen er ikke i strid med EU-retten, og fiskeriet var derfor ulovligt.

Der er tale om en stadfæstelse af Østre Landsrets dom.

/ritzau/