Højgravid Kate Winslet til regnvåd premiere

Skrevet af Aller

15/10/2013
Skuespillerinden lyste op uden for biografen på Leicester Square i en dybt udringet og ærmeløs lang kjole i nøjagtigt samme farve som den røde løber. De forsamlede pressefolk ville høre nyt om Winslets tilstand og den vordende mor fortalte beredvilligt, at hun er blevet vild med appelsinjuice, men ellers er sluppet for den trang til at spise sære ting, mange gravide trækkes med. Journalisterne ville også vide, om Winslet har tænkt sig at holde lang barselsorlov og her blev hun tilsyneladende ramt af et andet graviditetsfænomén: »Æehh… Spørg mig om det en anden gang. Jeg har ammehjerne«, lød svaret. I »Labor Day« spiller Winslet en deprimeret enlig mor, som sammen med sin teenagesøn giver husly til en undsluppet straffefange i skikkelse af Josh Brolin. Mens politiet rykker nærmere, lærer hun mandens livshistorie at kende. Dramaet, der er instrueret af Jason Reitman, får dansk premiere næste sommer. I det virkelige liv lever Winslet lykkeligt sammen med sin tredie ægtemand Ned Rocknroll og om seks-syv uger kan de byde deres første barn velkommen til verden. Den Oscar-belønnede skuespillerinde har i forvejen datteren Mia med sin første mand Jim Threapleton og sønnen Joe med gemal nummer to Sam Mendes.

Mest læste i dag