Højgravid kvinde hårdt kvæstet i uheld: Mistede sit ufødte barn

Mandag var en 25-årig, højgravid kvinde involveret i en voldsom ulykke ved Agerskov i Sønderjylland.

Hun mistede på tragisk vis sit barn. Det skriver JydskeVestkysten.

Kvinden kørte selv bilen. Efter et sammenstød med en anden bil ført af en 48-årig mand fra Haderslev-egnen i krydset mellem Gl. Tøndervej og Bovlund Bjergvej måtte hun skæres ud af bilen.

Hun blev efterfølgende hastet til en specialklinik i Flensborg. Her blev lægerne nødt til at lave et akut kejsersnit. Desværre mistede barnet i den forbindelse livet.

Kvinden er fortsat indlagt og hendes tilstand er alvorlig.

Den 48-årige mand, der også var involveret i ulykken, blev også kvæstet og kørt på sygehuset. Hans tilstand er ukendt.

Dagens Gossip