Højgravid vægtløfter skaber vild debat: 'Jeg vil være lækker'

At holde sig i form under graviditeten er i de fleste tilfælde begrænset til en gåtur eller et smut i svømmehallen. 

Så da en højgravid Lea-Ann Ellison fra Los Angeles smed billeder på Facebook, hvor hun løftede tunge vægte blot 14 dage før, hun skulle nedkomme, skabte det vild debat.

Det skriver den engelske tabloidavis, Metro.

SE DEN VILDE FORANDRING: 19-årig pumper jern fem gange om ugen

Efter fødslen af sit andet barn følte den 35-årige mor, at der skulle ske noget. Derfor kastede hun sig over den hårde træning og fortsatte trods det, at hun blev gravid igen.

- Jeg elsker at være mor. Men jeg ville også være en lækker mor, fortæller hun.

Billederne blev lagt på fitness-kæden CrossFits Facebook-side. Og her fik de mildest talt blandede modtagelser.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Mange var hurtige i deres kritik af den otte og en halv måneder gravide kvinde.

- Denne kvinde er en skændsel. Under graviditeten skal man passe på sin krop og være blid - ikke presse den til det yderste, skriver blandt andre en bruger, der hedder Ava Szlamas.

Andre forsvarede Lea-Ann Ellison.

- Vi burde alle være mere bekymrede for mødre, der spiser McDonalds hver dag under graviditeten, skriver Charles Bailey eksempelvis.

Hovedpersonen selv tager dog alle reaktionerne med ophøjet ro.

- Jeg havde ingen idé om, hvilken røre, billederne ville skabe. Jeg føler mig stolt, elsket og stærkere, siger hun.

Ifølge eksperter er vægtløftning ikke opført som en sport, gravide skal undgå. Men det anbefales, at gravide afstår fra al kontaktsport, dykning og passer på ikke at miste balancen.

SE BILLEDERNE, DER FORARGER, HER:

Dagens Gossip

Dagens TV