Højresvingsulykke med skraldevogn: Kvindelig cyklist uden for livsfare

Den kvindelige cyklist som mandag morgen blevet kvæstet ved en højresvingsulykke ved Lygten og Tagensvej i København er uden for livsfare.

Cyklisten blev hastet til sygehuset, og nu oplyser Københavns Politi på Twitter, at kvinden heldigvis overlever, og at de pårørende er til stede.

Ulykken skete kort før klokken ni mandag morgen, da cyklisten, der kom kørende ad Lygten, ville fortsætte ligeud og krydse Tagensvej.

Cyklisten blev ramt af en renovationsbil, der fra Lygten skulle dreje til højre ad Tagensvej.

To vidner var efterfølgende så chokerede efter at have overværet ulykken, at politiet har måttet rekvirere krisehjælp til dem.

Se video fra ulykkesstedet herunder:

 

Dagens Gossip