Hofmarskal Ove Ullerup vender tilbage til udenrigstjenesten

Efter 11 år stopper den 62-årige kammerherre Ove Ullerup som hofmarskal, oplyser hoffet i en pressemeddelelse.

Han tog i 2003 orlov fra en stilling i Udenrigsministeriet for at tiltræde som hofmarskal i kongehuset og har efter 11 år i stillingen besluttet at vende tilbage til Udenrigsministeriet til en stilling som ambassadør.

- Hendes Majestæt Dronningen udtrykker sin påskønnelse af Ove Ullerups varetagelse af sit hverv som hofmarskal, fremgår det af pressemeddelelsen.

Navnet på den kommende hofmarskal vil blive oplyst senere.

/ritzau/

Dagens Gossip