Hold nallerne for dig selv: Bid fra flagermus kan gøre dig syg

Skrevet af Michael Lauritsen

10/02/2014

Mest læste i dag

Det er muligt, de er søde at se på. Men hvis du ser en flagermus, så bør du holde fingrene for dig selv.

Den flaksende fætter med de spidse tænder kan smitte med rabies. Eller i folkemunde - hundegalskab.

Tal fra Seruminsituttet viser, at 15 personer i Danmark i fjor fik en forebyggende behandling mod rabies, efter at være bidt af en flagermus, skriver DR.dk.

Men folk er som regel selv ude om det. For eksempel, hvis man samler den op fra jorden.

- Så bliver den bange og føler sig truet, fordi vi er så kæmpestore i forhold til den, og så sætter den tænderne i, siger vildtkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen i Aalborg til DR.dk.

Flagermusen er det eneste dyr i Danmark, der i øjeblikket mistænkes for at kunne smitte med rabies.