Hold-VM i speedway aflyst efter regn

Lørdagens finale i VM i speedway for hold i Vojens bliver aflyst, da banen ikke er brugbar grundet massiv regnvejr, oplyser arrangørerne.

Hold-VM køres i stedet søndag klokken 14, hvor man håber, at der er lagt en dæmper for et massive regnvejr, som gjorde banen alt for farlig.

- Kørerne flyver rundt derude, og det ville med garanti have givet uheld, siger den danske landstræner, Anders Secher, til TV3 Sport1.

Hold-VM var et opgør mellem Australien, Polen, Sverige og Danmark, der ellers havde hjemmebane i Vojens foran et skuffet hjemmepublikum.

Danmark vandt hold-VM i 2014, og søndag håber man at kunne genoptage jagten på titlen.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV