Holger K.: Jeg er fuldblods europæer

Holger og konen siger ikke længere nej til unionen.

Danmarks nye udenrigsminister, Holger K. Nielsen (SF), fastslår ved overdragelsen i Udenrigsministeriet, at han markant har ændret holdning til EU og det europæiske samarbejde.

Holger K. Nielsen var hovedarkitekten bag de fire danske forbehold, men den linje siger han nu endegyldigt farvel til.

- Det er rigtigt, at jeg tidligere har været en dygtig kampagneperson. Ikke altid til udelt glæde i det her hus. Men verden udvikler sig også, og i dag er jeg selv det, jeg vil kalde fuldblods-europæer.

- EU og europæisk samarbejde er grundlaget for fred på kontinentet, siger Holger K. Nielsen.

/ritzau/

Dagens Gossip