Opgøret om historieskrivningen i SF er slut, og nu skal alle i partiet se fremad.
Sådan lyder det fra SF's tidligere formand og udenrigsminister Holger K. Nielsen, der nu er medlem af ledelsen i SF's folketingsgruppe og forsvars- og udenrigsordfører for partiet.
Lørdag stemte SF-baglandet ja til, partitoppen og landsledelsens udlægning af historien: Det var kritikerne af Dong-salget, som var skyldige i, at partiet måtte forlade regeringen.
Den afslutning var nødvendig for at komme videre, mener Holger K. Nielsen.
- Det var det allermest dramatiske, der er sket siden sidste landsmøde, og derfor skal det naturligvis med i den politiske beretning. Det har landsmødet taget til efterretning, og så ser vi fremad, siger Holger K. Nielsen.
Spørgsmål: Der har gang på gang været uro i SF over de seneste år. Tror du der bliver ro nu?
- Nu har vi lukket det her. Folk har fået nogle klare roller i folketingsgruppen, og modstanderne af Dong-salget har fået markante poster.
- Nu kigger vi fremad, og det er alle enige om og optaget af. Der er ingen, der har interesse i, at vi fortsætter den diskussion, siger Holger K. Nielsen, der selv var ærgerlig over, at SF måtte forlade regeringen.
Regeringsmagten har dog haft store omkostninger for SF, der i meningsmålingerne næste er barberet ned til en tredjedel, mens medlemstallet næsten er halveret siden SF i 2011 gik i regeringen med Villy Søvndal som formand.
- Vi kan ikke vende tilbage til tiden før vi kom i regering. Det, at vi kom i regering, er en del af vores fremtidige kollektive hukommelse og vil præge den måde, vi tænker på, siger Holger K. Nielsen.
Men ligesom Pia Olsen Dyhr lægger han vægt på, at der nu er plads til at forholde sig mere kritisk til flere af de beslutninger, som regeringen har truffet.
- Vi kan diskutere, om der var ting, vi kunne have gjort anderledes. Og om alt det regeringen fremadrettet vil gøre er godt, siger Holger K. Nielsen.
Han mener, at SF's vigtigste opgave nu bliver at finde et rum, hvor SF både kan påvirke regeringen og blive mere synlig med partiets politik.
- Det gælder i forhold til forhandlingerne om arbejdsmarkedspolitikken på vækstpolitikken og den økonomiske politik og til efteråret omkring finansloven, siger Holger K. Nielsen.
/ritzau/
