Hollande kalder angreb i Nice for terror

Frankrigs præsident, François Hollande, siger i en tv-transmitteret tale natten til onsdag, at Nice er blevet ramt af "terror."

- Frankrig er igen blevet ramt af terror. Begivenhederne i Nice var tydeligvis en terroristisk handling. 77 er døde i angrebet, deriblandt adskillige børn, siger præsidenten.

- Frankrig er kontant truet af islamistisk terrorisme. Vi må hele tiden være på vagt, siger han videre.

Hollande siger derfor, at han vil forlænge den undtagelsestilstand, der har været indført i landet. Tidligere torsdag sagde Hollande ellers, at han ville lade undtagelsestilstanden ophøre 26. juli.

Efter at personer med tilknytning til Islamisk Stat (IS) dræbte 130 mennesker i Paris 13. november, indførte Hollande og hans regering undtagelsestilstand for bedre at kunne bekæmpe terrorister og beskytte befolkningen.

/ritzau/

Dagens Gossip