Hollande udråber national sørgedag efter massakre

Skrevet af admin

07/01/2015

Dagens topnyheder

Friheden er stærkere end barbariet, lyder meldingen fra den franske præsident François Hollande, som har udråbt torsdag 8. januar til national sørgedag i landet.

Det er blev femte gang på et halvt århundrede, at der erklæres national sørgedag.

Meldingen falder på et pressemøde onsdag aften i anledning af massakren på Charlie Hebdo, hvor 12 personer blev skudt og dræbt tidligere onsdag, mens mange andre blev såret.

- At stå sammen er vores bedste våben, siger Hollande i en tv-transmitteret tale.

Præsidenten har annonceret et minuts stilhed klokken 12 til minde om ofrene, og officielle franske bygninger vil flage på halv over hele landet i tre dage, lyder det fra Hollande.

- Vi kommer til at vinde. Intet kan få os til at bøje os. Længe leve republikken. Længe leve Frankrig.

- Frihed vil altid være stærkere end barbari, siger Hollande.

Den franske præsident hylder Charlie Hebdos arbejde.

Den satiriske avis blev for tre år siden ramt af et brandattentat.

/ritzau/AFP