Hollands parlament stemte for græsk redningspakke

Hollands parlament har stemt for en erklæring, der støtter græsk redningspakke. Afstemningen blev afviklet som en tillidsafstemning for eller imod landets premierminister, Mark Rutte, og dens udfald styrker derfor regeringen.

Tidligere onsdag blev hjælpepakken vedtaget i Tyskland.

I det hollandske parlament støttede 81 af de 150 medlemmer redningspakken. Ved afstemningen stemte 52 af parlamentarikerne imod hjælpepakken, som er upopulær i Ruttes eget konservative bagland.

- Rutte "forrådte sine egne vælgere" ved at bryde sit løfte om, at der ikke skulle sendes flere penge til Grækenland, erklærede højrefløjspolitikeren og euro-skeptikeren Geert Wilders i parlamentet.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip

Dagens TV