Hollandsk container-skib stødt på grund ved Anholt

Skibet sad først fast efter at være grundstødt, men SOK gav besætningen lov til at forsøge at vriste det fri. Det lykkedes, og nu skal dykkere undersøge undersiden af skibet, inden det kan få lov at fortsætte videre.

Der er ikke umiddelbart tegn på, at skibet lækker olie.

»Først havde vi en redningsbåd ude for at se om, der kom olie ud af det. Men der er ikke noget olieudslip,« siger vagtchefen ved SOK, der fortæller, at miljøskibet Mette Miljø er på vej til stedet, hvor et andet miljøskib allerede følger situationen.

Skibet, et mindre containerskib fra et hollandsk rederi, stødte på grund ved Anholt Østerrev, der ligger syv kilometer øst for selve øen. SOK har ingen oplysninger om årsagen til uheldet.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV