Hollywood-babe skal være med i hypet komedie

Skrevet af admin

20/04/2015

Dagens topnyheder

I månedsvis er den spanske skuespillerinde Penelope Cruz blevet kædet sammen med den nye Zoolander 2-film, og nu er rygterne endeligt bekræftet. Det skriver Daily Mail.  

Det er filmens producer, skuespilleren Ben Stiller, som på Instagram afslører, at den spanske brunette bliver en del af filmholdet.

- Jeg er glad for at kunne annoncere, at Penelope "Little Peny" Cruz har tilsluttet sig Zoolander 2 cast, skriver den amerikanske spasmager til et billede af en meget ung Penelope Cruz, der smiler til skolefotografen.

Ud over den prisvindende skuespillerinde og model er også navne som Owen Wilson, Ben Stiller og Will Ferrell at finde på rollelisten til komedien, som forventes at være færdig i midten af februar næste år.

Zoolander 2 bliver en efterfølger til filmen Zoolander, som i 2001 fik stor succes. Med på rollelisten dengang var navne som Donald Trump og Christian Slater.

Optagelserne til den nye film har allerede været i gang i månedsvis, og flere af scenerne er blevet indspillet i Rom.

Se billedet af unge Penelope Cruz her:

https://instagram.com/p/1livcuHMBH/?taken-by=benstiller

Ritzau Fokus