Hollywood i chok: »Tony Soprano« er død

Det bekræftede tv- og filmstjernens familie og manager i nat.

Gandolfini var på ferie i Italien sammen med sin kone Deborah Lin og deres to børn Michael på 13 og den bare ni måneder gamle Liliana Ruth, da han angiveligt blev ramt af et hjertestop, skriver bt.dk.

Den 51-årige amerikaner blev erklæret død på et nærliggende hospital.

James Gandolfini nåede at modtage tre Emmy-priser for sin rolle som gansterbossen fra New Jersey.

Siden HBO-serien sluttede i 2007, medvirkede James Gandolfini blandt andet i film med John Travolta og Twilights Kristen Stewart.

Efter ferien skulle James Gandolfini fortsætte en succesfuld sommer på Broadway.

Men sådan skulle det ikke blive. Og i nat mindedes kollegaer og venner deres ven.

»Jeg kan slet ikke fatte det. Han var virkelig som en far for os alle sammen - så blid og stærk,« sagde Kristen Stewart, der i filmen ’Welcome to the Rileys (2010) spillede Gandolfinis adopterede datter.

James Gandolfini blev født i New Jersey. Han startede sin teaterkarriere i New York, hvor han debuterede på Broadway i en opsætning af ’A Streetcar Named Desire sammen med Jessica Lange og Alec Balwin.

Før sin død gjorde James Gandolfini to film færdige. Begge disse får premiere i år.

Dagens Gossip