Hollywood-stjerne i stor sorg efter dødsfald

Skrevet af admin

18/06/2015

Dagens topnyheder

Den spanske skuespillerinde Penelope Cruz er i disse dage ramt af stor sorg.

Torsdag morgen døde hendes far, Eduardo Cruz, af et hjerteanfald i sit hjem i Spanien. Det bekræfter Eduardos svoger, som er skuespillerindens stedonkel til Hola Magazine.

Den 62-årige Eduardo Cruz boede sammen med sin kone, Carmen Moreno, og sammen har parret en treårig datter. Eduardo har desuden børnene Penelope, Monica og Eduardo Jr. fra et tidligere ægteskab.

"Pirates of the Caribbean"-stjernen har altid haft en tæt forhold til sin far. Ved flere lejligheder har Eduardo støttet sin datter ved filmpremierer i Madrid, hvor de sammen er gået op ad den røde løber. 

Den 41-årige skuespiller har ved flere lejligheder fortalt, at familien er det vigtigste for hende, og sidste år blev Eduardo Cruz fotograferet, da han besøgte sin datter på filmsettet til filmen "Ma Ma".

Den 62-årige far til fire har også haft stor grund til at være stolt at sine børn. Mens Penelope Cruz har skabt sig en stor karriere i Hollywood, er Monica en stor tv-skuespillerinde i Spanien og Eduardo Jr. er sprunget ud som musiker.

Penelope Cruz skal nu bearbejde sorgen sammen med sin familie, som består af manden Javier Bardem samt sønnen Leonardo og datteren Luna.

/ritzau/FOKUS