Horsens tog vigtigt skridt i oprykningskampen

Med en stensikker 3-1-sejr hjemme over Lyngby trækker Horsens fra i toppen af NordicBet Ligaen sammen med Hobro.

Det kan østjyderne især takke 22-årige Troels Kløve for efter midtbanespillerens to scoringer mod forstadskøbenhavnerne fra Lyngby.

Hjemmeholdet tredje mål sørgede stod Lyngbys Rasmus Minor Petersen (selvmål),  mens Dennis Cagara til sidst reducerede for Lyngby.

Sejren var Superliga-nedrykkernes tredje sejr på stribe efter sidste weekends sejr i Brønshøj og midtugens pokaltriumf over Randers.

Samtidig kan horsensianerne glæde sig over, at den anden nedrykker, Silkeborg, løb ind i et overraskende nederlag hjemme mod HB Køge. Sydsjællænderne afgjorde kampen på en sen 2-1-scoring af Vito Hammershøj-Mistrati.

Resultaterne betyder, at Horsens på andenpladsen nu har fire point ned til netop HB Køge, der overhaler både Lyngby og Silkeborg på henholdsvis femte- og fjerdepladsen. Hobro er fortsat i spidsen med 25 point - fire mere end Horsens.

I den anden ende af tabellen fortsætter Vejle slingrekursen. Søndag blev det til et 0-1-nederlag hjemme mod Brønshøj. Vejle er nu placeret på en skuffende tiendeplads med 11 point. Samme antal point har Hvidovre, der er placeret lige under nedrykningsstregen.

Hvidovre vandt søndag 3-2 over Marienlyst, mens Fredericia og AB spillede 1-1. 

Dagens Gossip