Hospital tilbyder vinsmagning til uhelbredeligt syge og døende patienter

Det kan virke som en tåbelig idé at åbne en vinbar på et hospital, men det er ikke desto mindre hvad et fransk hospital har tænkt sig at gøre.

CHU Clermont-Ferrand hospitalet i Puy-de-Dôme vil tilbyde en "medicinsk overvåget" vinsmagning til de uhelbredeligt syge og døende patienter for at øge livskvaliteten i den korte tid, patienterne har tilbage at leve i.

Det skriver Metro UK.

Læs også: Filmstjerne Adam Sandler ringer til kræftramt otte-årig efter dette blogindlæg

Baren kommer til at ligge i hospitalets palliative behandlingscenter, hvor man fokuserer mere på at nedsætte og lindre symptomer til uhelbredelige sygdomme samt øge patienternes livskvalitet frem for at finde en kur til dem.

Sammen med deres familie og nærmeste kan de dødeligt syge prøvesmage og nyde smagen af forskellige vine.

Dr. Virginie Guastella, der står bag idéen om baren, fortæller, at det var et forsøg på at holde fast i patienternes livslyst og fornøjelse.

Læs også: Handicappet crowdsurfer viser hvordan ægte glæde ser ud

- En sådan oplevelse kan virke palliativ i flere uger eller endda flere måneder efter, fordi livet er så dyrebart og virkeligt henmod slutningen, at vi har besluttet os for at holde fast i alt det, der er smukt og godt, fortæller hun The Local.

- Det er en gode måde at gentænke omsorg for andre ved at tage sig af de følelser, der får dem til at føle sig som mennesker, slutter hun.

Dr Guastella understreger, at undersøgelser foretaget af socialantropolog Catherine Legrand Sebille viser, at mad og drikke kan have en positiv effekt på patienter i deres sidste dage.

Dagens Gossip