Hot Buns åbner i Skagen

Hot Buns slår sig ned i et klassisk skagensgult hus på Havnevej i den centrale del af byen på toppen af Danmark.

- Vi ser frem til at vise Skagen, hvad vi kan, og håber at både lokale og turister vil tage godt imod os, siger medindehaver Mathias Kær.

Lokalet har været igennem en større renovering, for at passe til kædens designkrav. Samtidig har man skullet tage højde for den helt specielle "Skagensstemning", hvor bygningen udefra er blevet nænsomt restaureret.

En af de grundlæggende tanker bag Hot buns er, at fokus primært ligger på maden; derfor bliver der løbende udviklet og forbedret på alle dele af konceptet og især på den gode burger.

- Der er mange gode steder i Skagen, men vi mener, at der mangler et sted, hvor man kan spise en god burger til enten frokost eller middag, og blive hængende aftenen igennem. Her behøver du altså ikke smutte videre, hvis du vil i byen, siger Mathias kær.

I weekenderne vil restauranten have åbent helt til klokken 05, hvilket skulle give rig mulighed for også at prøve stedets cocktailkort.

Dagens Gossip