Hoteller i Sotji stiger 121 procent

I perioden fra 7- 23 februar koster et standard dobbeltværelse i gennemsnit 1335 kroner. Til sammenligning koster en tilsvarende overnatning blot 604 kr. i sidste uge i januar, skriver trivago.dk.

Overnatningspriserne varierer dog meget i løbet af Vinter-OL, fra et gennemsnit på 1111 kroner den 20 februar (+84%) til 2318 kroner den 21 februar (+285%). Netop på grund af Vinter-OL, er interessen for Sotji ikke overraskende steget betydeligt de seneste uger.

Sri Lanka: Landet alle drømmer om lige nu

I øjeblikket ligger antallet af ledige værelser online på kun godt 5% henover OL-perioden. Der er i sandhed også brug for mange værelser når de mange atleter, fans og sponsorer ankommer til Rusland i starten af februar.

- Rejser man til Sotji for at opleve den specielle olympiske stemning, og har man mulighed for at være lidt fleksibel med rejsedagene, kan der være mange penge at spare på hotellet, siger Danny Jakobsen, pressechef hos trivago.dk og tilføjer:

- Som vi også så det med OL i London i 2012, er dagene for åbnings- og afslutningsceremonien generelt i den billige ende af skalaen. Desuden er prisforskellen på hoteller med 3 og 4 stjerner i nogle tilfælde ret ekstrem, og kan man indfinde sig med at bo lidt udenfor centrum er der stadig rigtig gode tilbud at hente.

Læs også: Ferieflyet mere miljøvenligt end bil, tog og bus

Rejsende der ønsker at sprede glæde med de danske farver til åbnings- og afslutningsceremonien må for tiden slippe henholdsvis 1223 kroner og 1126 kroner i gennemsnit.

Dagens Gossip