Howard Jones til Esbjerg Rock Festival

Esbjerg Rock Festival 2013 har sikret sig 80'ernes ubestridte synthpop-ikon - Howard Jones.

Britiske Howard Jones har en helt speciel plads i 80’ernes pophistorie. På sin helt orginale facon var han med til at definere 80’ernes synthpop, hvor han mestrede at kombinere årtiets teknologi-baserede New Wave musik med bløde og meget sangbare melodier, der ofte hentede inspiration i 60’ernes og 70’ernes popmusik.

Howard Jones’ helt store gennembrud kom, efter at han havde underskrevet en stor pladekontrakt i 1983. Gennembrudshittet var "What is love".

Han har tidligere optrådt på Esbjerg Rock Festival. Udover Howard Jones kommer Level 42, Münchener Freiheit, Billy Ocean og Rick Astley.

Festivalen løber af stablen den 31. maj og 1. juni.

 

Dagens Gossip