HP Envy x2: Kombineret tablet og bærbar

Windows 8 er et styresystem, som er fanget mellem fortiden og fremtiden. På den ene side kan du få vinduerne og skrivebordet, som du kender fra det succesfulde Windows 7 - og på den anden side får du tablet-oplevelsen med den aktive Metro-brugerflade.

Touchskærmen
Men som mange traditionelle pc-brugere har fundet ud af, giver Metro-brugerfladens ikoner kun mening på en touch-skærm.

Og netop touchskærmen er en central del af Envy x2, som er en såkaldt hybrid-computer. Det betyder, at den kommer med en skærm og tastatur som en normal bærbar.

Tag tastaturet af
Men skal du ikke bruge tastaturet og touchpad'en, kan de to dele skilles ad ved lige at trække i en smart låsemekanisme.

På den måde kan du bruge fingrene i Metro-brugerfladen, hvor alle de smarte nye Windows 8-funktioner findes - og tastaturet når du skal arbejde på det traditionelle skrivebord.

- Det lyder måske som noget, du ikke rigtigt har brug for, men kombinationen af touch-hardwaren og Windows 8 fungerer faktisk ret overbevisende, forlyder det fra Comon.dk.

Ekstrem batteritid
En smart detalje ved tastatur/tablet-kombinationen er, at HP har placeret et batteri i begge dele. Det betyder, at med tastaturet tilkoblet trækker maskinen på batteriet her - og når det er fladt eller frakoblet, trækker Envy x2 på tabletdelens batteri.

Comon.dk's test viser at en 14-15 timers brug ikke er urealistisk, selv om du ser film, har godt lys på skærmen og Wi-Fi kørende konstant.

En høj pris
Mens denne anmeldelse skrives, koster en Envy x2 lidt over 6.500 kroner. Det er ikke direkte urimeligt i betragtning af byggekvaliteten, batterierne og den gode skærm (med den lave opløsning).

- Men som en ekstra special-bærbar med lille lagerplads og en begrænset processor er prisen høj, forlyder det fra Comon.dk.

Kan du leve uden touch-skærmen og SSD-disken, kan du få et par hundrede mindre få en almindelig bærbar med i5-processor og 4 gigabyte hukommelse - et setup som er mere alsidigt, men selvfølgelig uden specialfunktionerne i en Envy x2.

Envy x2 anbefaling
Comon.dk var en smule skeptiske over, om touch-skærmen, og muligheden for at konvertere x2 til en tablet, nu også kunne bruges i hverdagen.

- Efter et par dages intensivt brug af Windows 8, og HP Envy x2, blev den en naturlig del af vores bærbar-brug. Og det i sig selv er en ret kraftig anbefaling, slutter Comon.dk.

Dagens Gossip