Hugh Jackman får gigantisk tilbud

Skrevet af Aller

14/08/2013
Han er blevet tilbudt 100 millioner dollars, et godt stykke over en halv milliard kroner, og for de penge skal han medvirke i fire Wolverine-film mere. Jackman spillede actionhelten med knivkløerne første gang i »X-Men« fra 2000 og har været med til at gøre denne filmserie til en af de største kommercielle successer, producenten 20th Century Fox nogensinde har oplevet. Dertil kommer, at Jackman leverer varen igen i sommerens biografhit »The Wolverine« og Fox spiller derfor ud med det gigantiske tilbud for at holde på guldfuglen. »Hugh skal træffe en stor beslutning. Det er ikke hver dag, en skuespiller får stillet den slags summer i udsigt, men Hugh har lovet sig selv, at han aldrig ville lade sig fastlåse igen, sådan som har var med »X-Men«-serien«, lyder det. Jackman overvejer alligevel tilbuddet og har ifølge sladderbibelen National Enquirer udbedt sig betækningstid. Meget apropos indspiller den australske superstjerne i øjeblikket »X-Men: Days of Future Past«, der også har Anna Paquin, Jennifer Lawrence, Michael Fassbender og Halle Berry på rollelisten. Bryan Singer instruerer igen og filmen skal være klar til premiere næste sommer. Efter det angiveligt sidste »X-Men«-eventyr går Jackman sandsynligvis i gang med »The Greatest Showman on Earth« om den amerikanske cirkuskonge P.T. Barnum.

Dagens topnyheder