240.000.000 kroner.
Så gigantisk lyder det officielle bud på en regning for det hul i loven om jobrotation, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i al hast måtte lukke i juli sidste år.
Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (det tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen, red.), der har gjort regnebrættet op. Og det understreges desuden, at de 240 millioner kroner ene og alene omfatter udgifterne for 2014.
Hullet i loven bestod kort fortalt i, at landets virksomheder kunne score offentlige midler, hvis de lod deres elever og lærlinge indgå i jobrotation med ledige.
Muligheden havde eksisteret siden 2007. Men der kom først for alvor fokus på området, da Mette Frederiksen i marts sidste år satte et forsøg i gang, der skulle sikre ens jobrotations-regler i hele landet.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) advarede ellers direkte Beskæftigelsesministeriet om, at forsøget indebar "en misbrugsmulighed", og stormløbet på ordningen udeblev da heller ikke, da den først var sat i søen.
Det fremgår klart af redegørelsen, som rådgivningsfirmaet Deloitte har udarbejdet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Her konstateres det blandt andet, at "enkelte store private arbejdsgivere med tilstedeværelse spredt ud over landet har udført en målrettet og tilsyneladende centralt koordineret indsats for at udnytte ordningen, særligt i maj og juni".
Ifølge opgørelsen tegner lærlinge- og elevaftalerne sig samlet set for omkring 75 procent af udgifterne til jobrotation i 2013, og Venstre rejser nu kritik af beskæftigelsesministeren.
- Tallet viser jo, at vores bekymring i sommer var reel. Regningen er kun blevet større af, at Mette Frederiksen ikke ville lytte til de advarsler, hun fik, siger partiets arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen.
- Når vi nu kan se, hvor mange millioner ministerens tøven har kostet, kan man jo kun ryste på hovedet af, at at der skulle gå tre måneder, før hun fik lukket det hul, siger han.
Mette Frederiksen mener dog ikke, at hun kunne have handlet hurtigere for at stoppe million-blødningen.
- Det er klart, at det er mig, der har ansvaret for, at forsøgsordningen blev sat i gang, siger hun.
- Men da jeg, blandt andet af arbejdsmarkedets parter, bliver gjort opmærksom på, at der kan opstå problemer, så lukker jeg umiddelbart efter ordningen ned. Og jeg er glad for, at også arbejdsgiverne har noteret sig, at der er udvist rettidig omhu, siger hun.
/ritzau/
