Hulk står i vejen for FCN

Fodboldklubben FC Nordsjælland skal møde den russiske klub Zenit St. Petersborg i tredje kvalifikationsrunde til Champions League.

Det blev resultatet af fredagens lodtrækning i Nyon.

Dermed står det klart, at de danske vicemestre får en meget hård vej mod Champions League-gruppespillet.

FC Nordsjælland var sidste år med i gruppespillet i Champions League.

Klubben opnåede ét point i de seks gruppekampe mod Chelsea, Juventus og Shakhtar Donetsk.

/ritzau/

Dagens Gossip