Hun åbner computeren og ser noget, der omgående får hende til at aflyse brylluppet

Skrevet af Morten Larsen

25/03/2016

Dagens topnyheder

Hele tilværelsen tog en dramatisk drejning, da Sarah Donohue en dag åbnede sin computer og loggede på Facebook.

Den 44-årige kvinde valgte at aflyse sit bryllup, da hun så på skærmen.

Hun måtte søge tilflugt i et andet hus, og samtidig endte hun med at få en dyb depression.

Sarah Donohue var i tre måneder udsat for mobning på internettet, hvor ord som 'misbruger' og 'kælling' blev flittigt brugt om kvinden, der tidligere har arbejdet som dobbeltgænger for Angelina Jolie ved forskellige filmindspilninger.

Den engelske kvinde er grundlægger af en skønhedskonkurrence, og det digitale stormvejr begyndte, da hun røg uklar med en af de tidligere deltagere.

Hun forklarer til The Daily Mail, at hun mistede sit selvværd på grund af mobningen, hvilket fik den 44-årige kvinde til at bryde grædende sammen hver eneste dag.

Læs også: Her er filmen, der skal sætte en stopper for mobning

Situationen blev så slem, at Sarah Donohue valgte at forlade sit hjem i frygt for, at online-bøllerne ville troppe på ved huset i Cheshire i det nordlige England.

- jeg kunne ikke gøre noget. Jeg kunne ikke tage tøj på. Nogle dage kom jeg først ud af sengen ud på eftermiddagen. Jeg græd hele tiden, siger Sarah Donohue.

Helle balladen startede, da hun opsagde samarbejdet med en vinder af en skønhedskonkurrence.

Kort tid efter begyndte hun at modtage et hav af ubehagelige beskeder på Facebook – afsenderne var folk, som Sarah Donohue aldrig havde mødt.

- Der er intet du kan gøre, når du bliver udsat for mobning på nettet. De her folk er keyboard-krigere, siger Sarah Donohue og forklarer, at hun ofte sad og græd foran computeren. 

I dag er Sarah Donohue ved at være tilbage på ret køl, og hun kæmper for at sikre et retsligt efterspil til den kvinde, der søsatte den digitale smædekampagne. 

Samtidig arbejder hun på at lave en velgørende organisation med formål at støtte de voksne mennesker, der ender med at blive udsat for cybermobning.  

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: