Hun blev fanget i et kølerum, og skrev “hjælp” med ketchup for at blive reddet

Skrevet af Kirstine Petersen

30/10/2015
Foto: Privat, Karlee Daubeney

Dagens topnyheder

Den britiske kvinde, Karlee Daubeney, var tæt på at dø, da hun en sen aften havde lukkevagten på Subway, hvor hun arbejdede indtil for nyligt. Det skriver The Telegraph. 

Hun manglede blot at sætte noget mælk på køl, da hun gik ind i kølerummet – kun iført et par tynde leggins og en tynd arbejdstrøje. Men døren smækkede bag hende.

Velvidende om, at der først kom nogen morgenen efter, gik hun i panik. Klokken var på dét tidspunkt lidt over 23 om aftenen, så hun begyndte at banke på døren og lede efter ting, der kunne få døren op. Det fandt hun ikke.

Undervejs fik hun den idé at skrive “hjælp” med kethup på noget pap, som hun skubbede ud under døren. Håbet var, at sikkerhedspersonalet ville fange beskeden over kameraet.

Det hjalp desværre heller ikke, og den 20-årige kvinde endte med at tilbringe natten i rummet, der kun var et par grader varmt.

Læs også: Dræbte ven efter "Walking Dead"-marathon: Troede han var en zombie

- Jeg nåede til et stadie, hvor jeg var så kold, at jeg ikke havde energien til at banke på døren, og jeg havde kun leggins og en Subway-top på, siger hun til The Telegraph. 

7:30 næste morgen mødte morgenvagten ind og fandt den næsten stivfrosne kvinde. Karlee Daubeney kom på hospitalet og der er nu anlagt sag mod ejeren af butikken.

Karlee fortæller selv, at hun var tæt på at være kritisk nedkølet, og at hendes muskler og led var så stive i de efterfølgende dage, at hun knapt nok kunne gå. Hun led af migræne, havde tør hud ved næsen, og har både fysiske og psykiske mén af oplevelsen.

Ejeren af butikken er tiltalt for brud på sikkerheden for sit personale, men nægtede sig skyldig ved et indledende retsmøde.