Hun blev overfaldet af sin kæreste - nu har hun en vigtig besked til alle kvinder

26-årige Sophie Lazell var ved at falde i søvn en aften i december 2013, da hun pludselig hørte støj. Det skriver America News.

- Jeg stod op og så, at det var Daniel (Sophies kæreste red.), der svingede med en metalstang. Han havde smadret fjernsynet og sagde ‘kom med mig’, siger Sophie Lazell.

Daniel tog fat i Sophies hår, trak hende med sig, og kørte hende til et forladt stenbrud. Her bad han Sophie tage sine pyjamasbukser af og brugte dem til at binde hende fast til et træ.

Derefter kørte Daniel fra stedet med denne afskedshilsen:

- Der er gravet et hul til dig.

Efter et stykke tid, lykkedes det Sophie at slippe fri. Fire uger senere blev Daniel anholdt og tilstod kidnapningen. Det kostede ham 20 måneders fængsel og et polititilhold.

Fysisk ‘slap’ Sophie med blå mærker og rifter, men overfaldet havde store psykiske konsekvenser i form af angst.

Nu håber Sophie, at hendes oplevelse kan opmuntre andre kvinder til at forlade skadelige forhold:

- Forlad fysisk voldelige, følelsemæssigt og mentalt skadelige partnere. Jeg lærte på den hårde måde, at man ikke skal feje tingene ind under tæppet. Kom ud, før det bliver rigtig grimt, siger Sophie Lazell. 

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

Dagens Gossip

Dagens TV