Hun bliver lagt for had, efter hun forsvarede dyremishandling i video

I sidste uge dukkede der en historie op om en kvinde, der havde kommet gaffatape om munden på sin hund, 'så den kunne lære at holde kæft'. 

Kvinden havde lagt billeder af situationen op på sociale medier, hvor hun blev angrebet af tusindvis, der ankalgede hende for dyremishandling. 

Hendes opslag blev delt 400.000 gange på et døgn, hvilket førte til flere politianmeldelser mod kvinden, der til sidst førte til, at hun blev anholdt og sigtet for dyremishandling. 

Men nu er endnu en kvinde dukket op, som forsvarer 'opdragelsen' af hunden. 

Læs også: Kvinde lægger billede af sin hund på Facebook: Så kan den lære at lukke munden

Attisyn Chadwick lagde en video op på Facebook, hvor hun også havde tapet sin hunds mund sammen. Ideen var angiveligt at vise, at hunden slet ikke led overlast af behandlingen, og at den første kvinde derfor slet ikke burde blive sigtet for dyremishandling, skriver K2TV.

Rigtig mange brugere af sociale medier var derimod uenige med Attisyn Chadwick, og derfor oplever hun nu den samme storm fra vrede mennesker. 

Politiet har dog endnu ikke taget nogle skridt i forhold til også at sigte hende, men i sagen om den første kvinde skriver politiet, at det var en 'forfærdelig beslutning', som kvinden tog, da hun ville lukke munden på sin hund. 

- At tape hundens mund sammen var en forfærdelig beslutning, og det er helt rigtigt at sigte hende for dyremishandling. Det er dog vigtigt at understrege, at vores betjente for dyrevelfærd fandt at begge kvindens hunde blev passet godt på, og det var derfor ikke på tale at fjerne dem fra hende, skriver Randall Rhyne fra Lincoln Police Department i en pressemeddelse.

 

Dagens Gossip

Dagens TV