Hun bor på kun 8 kvadratmeter, men har indrettet sig helt genialt

Når ens hjem ikke er større end otte kvadratmeter, så bliver daglig oprydning hurtigt en nødvendighed. Det erfarede Mary Helen Rowell hurtigt, da hun takkede ja til en lejlighed i det centrale West Village i New York.

Som tusindevis af andre unge studerende havde Mary haft svært ved at finde en bolig i den meget populære og meget dyre storby. Derfor sagde hun straks ja, da hun blev tilbudt en lille lejlighed til ’kun’ 5300 kroner om måneden. Lejemålet viste sig dog ikke bare at være lille, men nærmest mikroskopisk.

- Alle min medstuderende grinede af lejligheden, og selv udlejeren virkede flov, da han viste den frem, fortæller Mary til Curbed New York.

Otte kvadratmeter var alt, som Mary havde at indrette sig på, og hvordan finder man overhovedet plads til alle sine ejendele på så lidt plads? Svaret kom hurtigt til Mary: Kreativitet og oprydning. Masser oprydning.

- Jeg holder virkelig af at rydde op i ting. Det er min favoritbeskæftigelse, forklarer hun.

Dog er oprydning ikke kun en hobby for Mary. Det er også en nødvendighed for, at hendes lille hjem kan forblive beboeligt.

- Hvis der ligger bare tre ting på gulvet, så er det en katastrofe. Før var jeg vant til at have en masse ting, og i starten tænkte jeg, at jeg måske kunne få plads til en behagelig stol eller en lille krog med puder, men det kunne slet ikke lade sig gøre, fortæller hun.

Derudover har Mary også hurtigt lært, hvilke ting hun reelt har brug for, og hvilke ting, der ikke er plads til. Af samme grund fulgte Mary fire gode råd til at leve småt men godt:

1: Skil dig af med de ting, der ikke giver dig glæde, og lev efter reglen; èn ting ind - én ting ud.

2: Forsøg at være kreativ med dine møbler. Mary fik en ven til at bygge sin seng efter rummets mål og samtidig installere skuffer under bunden til opbevaring.

3: Brug dine vægge. Når du ikke har særlig meget plads, så er dine vægge dine venner. Bliv god til at hænge ting op på dem. Ikke kun billeder, men også praktiske ting, som kan tages ned, når de skal i brug.

4: Udvid dit gaderobeskab. Har du ikke plads til skabe, så lad dine ting hænge på væggen og brug små beholdere til resten. Samtidig kan du også få opbevaret dit tøj.

Vintertøj såsom striktrøjer og jakker fylder meget, så derfor fik Mary opbevaret noget af sit tøj hos depotfirmaet MakeSpace.

Dagens Gossip