Hun er 78, han er 39: - Vi knalder som kaniner

Ægteparret Edna og Simon Martin er beviset på, at kærlighed ikke kender nogen alder. Med 39 års aldersforskel er de to lykkelige sammen og har et særdeles aktivt sexliv, fortæller de i en ny dokumentar, som i aften bliver vist på den britiske tv-kanal Channel 5.

Parret mødte hinanden kort før Ednas 70 års fødselsdag, hvor de fandt sammen om deres fælles passion for orgelmusik. Det var ifølge parret kærlighed ved første blik, og under en koncert sneg de sig væk og fik deres første kys. Siden har de været uadskillige.

- Jeg kan ikke forestille mig at være Simon foruden, han er det første, jeg ser om morgenen og det sidste, jeg ser om aftenen, siger den stadig nyforelskede Edna Martin ifølge Daily Mail.

Læs også: Cougars viser unge mænd på sex-vej

Simon Martin var 30, da parret mødte hinanden og havde endnu ikke kysset en pige.

- Jeg kunne godt lide kvinder, men jeg havde ikke haft succes på nogen måde, fortæller han.

Forholdet er dog ikke lutter lagkage. Blandt andet vil de aldrig få børn sammen, og Edna har da også bedt Simon forlade hende, så han kan blive far. Det har han dog nægtet.

Læs også: Kærlighed til det sidste: Mand sad 20 år ved konens grav

Ednas fysik er heller ikke længere, hvad den har været, men det generer ikke hendes unge mand.

- Jeg har fysiske handicap, hvilket betyder, at min krop er ældet hurtigere end andre på min alder. Så jeg har nok en kortere levetid. Vi holder bare sammen, så længe vi kan, siger Simon Martin.

De fysiske skavanker sætter dog ikke en dæmper på parrets sexliv. De knalder som kaniner, lyder det fra parret.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip

Dagens TV