Hun er den 11. kvinde i sin familie, der har denne 120 år gamle brudekjole på

Noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt.

Det bør en brud bære for at bringe lykke til sit ægteskab ifølge en gammel tradition.

”Det gamle” kan den kommende brud Abigail Kingston fra Pennsylvania, USA med god samvittighed tjekke af på listen.

Hun skal have en 120 år gammel brudekjole på, som er gået i arv i generationer på moderens side.

- Det er ikke bare kjolen, der er nedarvet gennem generationerne. Det er kærligheden, siger den kommende bruds mor poetisk til Lehighvalleylive.com.

  

- Moderen til den sidste brud, der har båret kjolen, har altid opbevaret den, uddyber Abigails mor, Leslie Kingston.

Hun bar selv kjolen på sin store dag i 1977:

Mor og datter vidste derfor, hvem der havde den, da Abigail blev forlovet og udtrykte et ønske, hun har haft siden sin barndom, om at bære kjolen. 

Brud nummer fire i rækken blev derfor kontaktet, og hun sendte gladelig kjolen til Abigail og familien.

Problemet var, at kjolen viste sig at være i laser.

Der var huller og gule pletter på den og dertil kom, at hver brud i tidens løb har ændret på kjolen, så den har passet deres figur og smag. Den var altså godt slidt.

Abigail Kingston drøm var, at kjolen skulle se ud, som da den første brud i række bar den, nemlig Mary Lowry Warren, som bar klæderne den 11. december i året 1895, i Buffalo, New York.

Det virkede som en umulig opgave at få den til at ligne noget, den kommende brud kunne bære på sin store dag.

Efter 200 skræddertimer og en beslutning om, at kjolen kun skal bæres på dele af dagen, ser projektet ud til at lykkes.

Abigail Kingston bliver dermed den 11. brud, der bærer den victorianske brudekjole på sin bryllupsdag den 17. oktober.

 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip