Hun er mindre end den typiske kvinde, men modebranchen kalder hende stor

Den australske model Steffania Ferrario betegnes som en stor pige i modebranchen.

Selv om hun poserer foran kameraerne i tøjstørrelsen 36, hvilket er mindre end hvad den gennemsnitlige amerikanske og norske kvinde bruger, så bliver den unge skønhed betegnet som en 'plus size'-model.

Nu forsøger hun at ændre opfattelsen med en ny fotoserie i undertøj, og på de sociale medier vil hun vise, hvad skønhed i virkeligheden er. Det skriver tv2.no.

'Jeg er en model PUNKTUM' står der skrevet på maveskindet af den blonde model på et af fotografierne i den nye lingeri-billedserie, der forsøger at ændre modeverdenens syn på, hvad der er tynde, almindelige og store kvindekroppe.

- Lad os have modeller i alle størrelser, former og baggrunde, og lad os droppe de vildlende mærker. Jeg er ikke stolt af at blive kaldt 'plus', men stolt af at blive kaldt 'model', skriver Steffania Ferrario på sin Instagram-profil.

Steffania Ferrario vil bruge det sociale medie til at vise den 'normale' kvindes skønhed – noget der ifølge modellen er tæt forbundet med selvtillid.

- Selvtillid er det mest sexy man kan eje. Man skal ikke lade samfundet bestemme, hvad der skønhed og ej med en mærkelap, lyder det fra fotomodellen. 

Dagens Gossip