Hun får endelig tilbudt en livreddende nyretransplantation: Men donoren var ikke den, hun havde håbet på

Som syv-årig fik Stacey Knox konstateret type1 diabetes, hvilket skadede hendes nyrer.

Nyrerne var så medtagede, at de begyndte at svigte for to år siden, og hun kom derfor på en venteliste til at modtage en transplantation fra en donor.

Staceys egen far, Anthony Jenkins, ville gerne donere den ene af sine nyrer, men lægerne afslog, fordi de mente, han var for svækket efter et hjertetilfælde.

I fredags gik Anthony ud foran en bil ved et uheld i byen Delaware. Han blev akut indlagt på intensiv afdelingen, hvor lægerne erklærede faderen hjernedød og ikke til at redde.

Læs også: Kan du se den livsvigtige forskel på disse pletter?

Da Stacey, der i dag er 34 år, og familien kom for at sige et sidste farvel, fik de at vide, at faderen var skrevet op som organdoner. Han ville derfor kunne bruges som donor til Staceys nyretransplantation.

- Selvom han var hjernedød, holdt de hans organer i live, så de kunne lave de rette undersøgelser og teste, og det viste sig, at alting matchede, siger Staceys mand, Francis Knox, til ABC News.

Læs også: Han bookede kirken til sin begravelse, men endte med at gifte sig i den i stedet for

Han udtaler samtidig, at selvom situationen er tragisk for alle, ved han, at faderen ville være glad for beslutningen, fordi han altid har ønsket at redde sin datters liv.

Stacey har det eftersigende godt og kommer hjem denne weekend.
 

Dagens Gossip