Hun forsvandt på en vandretur for to år siden: Nu er hendes afslørende dagbog blevet fundet

I 2013 begav Geraldine Largay sig ud på en vandretur på den velbesøgte vandrerute Appalachian Trail, som går tværs gennem en række af USA’s stater på Østkysten.

Den 66-årige kvinde fra Brentwood, Tennessee blev dog væk et sted på ruten, og på trods af en storstilet redningsaktion fra myndighedernes side for at lokalisere hende blev hun aldrig fundet. Det skriver Mirror.

Der skulle gå to år, før kvinden endelig blev fundet død, men ved sin side havde hun efterladt sig en besked til sine efterladte.

For med sig på sin vandretur havde Geraldine Largay en dagbog, og da hun først var blevet væk, og situationens alvor var gået op for hende, begyndte hun at skrive sin sidste tid ned.

Dagbogen afslører, at hun overlevede i 26 dage i den vilde natur, efter at hun i første omgang var blevet væk fra ruten, da hun ville træde af på naturens vegne.

6. august skrev hun blandt andet:

- Når I finder min krop, så ring venligst til min mand George og min datter Kerry. Det vil være bedst for dem at vide, at jeg er død, og hvor I har fundet mig - uafhængig af hvor mange år, der måtte være gået. Vær sød at send dem min taske og dens indhold.

Artiklen fortsætter under billedet

Da hendes familie, som ønsket, modtog hendes taske, indeholdt den hendes dagbog og en mobil telefon, som Largay forgæves havde forsøgt at kontakte sin mand på, efter hun var blevet væk. På grund af manglende signal blev beskeden dog aldrig sendt.

I dagbogen kunne familien til gengæld læse hendes sidste tanker og kærlighedserklæringer til dem.

Geraldine Largay døde til sidst er sult. Hendes krop blev fundet 16. oktober sidste år, og den sidste besked i hendes 1.500 sider lange dagbog var dateret til 28. august 2013.

Efter at have modtaget og læst Largays rørende farvel, udsendte hendes familie en pressemeddelelse, hvori de takkede for både hjælp og støtte.

- Vi vil gerne takke alle dem, der har givet deres tid og sendt deres bønner, mens der blev ledt efter vores kone, søster, mor og mormor. Vi vil i særdeleshed gerne takke Maine Warden Service (eftersøgningshold, red.) for deres engagement. Allerde fra den første dag, var det blevet en personlig sag for dem, og de helmede ikke, før Gerry var fundet.

Afslutningsvis skriver familien:

- Nu da vi ved, at hendes død var en ulykke, vil vi gerne bede alle medier om at respektere vores privatliv , mens vi fortsætter vores sørgen i dette sidste og nu lukkede kapitel.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip