Hun gav 1.000 kroner i bryllupsgave: Fik chokerende mail fra brudeparret

Et nygift par har vakt vrede på grund af en mail, som er gået viralt.

En gæst ved parrets bryllup har lagt dele af korrespondancen ud på et forum ved navn Mumsnet. Her beskriver hun, hvordan hun blev bedt om at sende flere gavepenge efter festen, fordi brudeparret ikke mente, at de 100 pund - knap 1000 kroner - hun havde givet, var nok.

Det skriver Daily Mail.  

- I aftes fik jeg en email, som begyndte med nogle få kommentarer om, hvor glade de var for at se alle til festen, og hvor generøs alle havde været. Så stod der “Vi var overraskede over, at dit bidrag ikke syntes at matche dine varme lykønskninger på vores store dag. I lyset af din egen position, ville vi være taknemmelige, hvis du ville sende en justering”, forklarer bryllupsgæsten.

- Jeg er ikke én, der let bliver chokeret, men jeg må tilstå, at jeg er fuldstændig målløs over det her, uddyber hun.

Hun forklarer desuden, at når brudeparret skriver “I lyset af din position”, så tror hun, at de henviser til, at hun fornylig har arvet.

- Det forventede de måske noget af (og husk, at det er en tidligere kollega, ikke en tæt ven eller et familiemedlem), skriver bryllupsgæsten.

Hun spørger ud i forummet, hvordan hun skal reagere. Det har affødt en del kreative forslag.

Læs også: Chokeret familie: Fandt dette dyr i deres 3-åriges cola

- Min justering ville være at afvise checken, lyder det fra én bruger.

- Sagde de overhovedet tak? Sig dem, at de kan smide checken ud, og at du vil sende et mere passende beløb. Send dem 10 kroner, mener en anden.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV