Hun gik til kosmetolog for at få ordnet sine øjenbryn - men det gik ikke helt som forventet

22-årige Delsha Campbell fra den engelske by Manchester fik ikke det resultat, hun havde håbet på, da hun fik ordnet sine øjenbryn.

Delsha besluttede sig ifølge Opposing Views for at få tatoveret semi-permanente bryn i et forsøg på at få sine øjenbryn til at se renere og pænere ud.

Kosmetologen tatoverede de nye øjenbryn over Delshas naturlige bryn-linje, efter omkring to tredjedele af hendes rigtige øjenbryn var blevet fjernet med voks.

Delsha opdagede først, at noget var galt, da hun så skyggen af sine gamle øjenbryn under de nye.

Kosmetologen fortalte Delsha, at det bare så sådan ud, fordi hendes ansigt var opsvulmet og hun forsikrede Delsha, at de tatoverede bryn kun var semi-permanente.

Men to år senere var øjenbrynene der stadig - og tre dage efter behandlingen, havde Delsha fire øjenbryn.

- Jeg lignede en klovn. Jeg var målløs. Jeg kunne ikke tro, hvad hun havde gjort ved mig. Jeg var nødt til konstant at plukke mine naturlige øjenbryn af, men jeg havde ofte skygger, siger Delsha Campbell.

- Når jeg gik ud, kunne jeg se, at folk stirrede på mig og forsøgte at finde ud af, hvorfor jeg havde fire øjenbryn, fortsætter hun.

Siden har Delsha fået en behandling, som skulle få de tatoverede bryn til at falme, men de kan stadig ses.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV