Hun hælder neglelak i en skål med vand og viser et trick, der straks gør din påske lidt mere farverig

Skrevet af Morten Larsen

09/03/2016

Mest læste i dag

Påsken banker med små kyllingehænder på døren, og snart fiskes det gamle påskepynt op fra kælderen, så de gamle håndmalede æg atter kan dingle ned fra vindueskarme i højtiden.

Traditioner er af en sær størrelse – vi ender ofte med at gøre som sidste og forrige år, og med tiden sker der det, at de gamle pynte-kyllingers fjerdragt er blevet forvandlet til et gråt spøgelsesskær.

YouTube-brugeren JumbleJoy viser i en ny video, hvordan man kan pippe den kommende højtid til himmels med en række dekorative påskeæg, der bliver skabt på tre vidt forskellige måder.

Her følger en kort gennemgang af de tre tricks, der kan ses i videoen under artiklen.

1. Det psykedeliske æg
Hun hælder to forskellige farver neglelak ned i en skål med noget lunken vand, og bagefter rører hun lidt rundt med en træpind.

Forsigtigt dypper hun et æg ned i blandingen, der på få sekunder forvandler ægget til lettere psykedelisk og farverig påskepynt.

2. Elastikægget
I et andet trick bruger den fingerfærdige kvinde varmt vand i en skål, og hun hælder lidt frugtfarve og en sjat eddike ned i den.

Så sætter hun et par elastikbånd rundt om et æg, som hun forsigtigt lægger ned i skålen, hvor det får lov til at ligge mellem fem og ti minutter.

Læs også: Han peger en hårtørrer mod bordet og afslører et smart kneb, som alle bør kende

Hun fisker ægget op og tørrer det af med et stykke køkkenrulle, men den lille genistreg viser sig først, når hun fjerner elastikbåndene – de har efterladt et flot mønster og en hvid kontrast på det farverige æg.

3. Det papirklædte æg
Den kreative kvinde er ikke færdig med at vise dekorative tricks frem på YouTube, da hun har en sidste fidus i ærmet, og denne gang bruger hun en farverig serviet og noget æggehvide.

Hun lægger en stykke serviet om et æg, og så tager hun en pensel og dypper den i æggehviden.

Så smører hun hviden på det servietklædte æg, og nu sker der det, at servietten suger sig fast til det tidligere ligblege æg, der hurtigt bliver klædt festligt på til den kommende påske.

Se de geniale tricks her: 

Følg Dagens Tips og Tricks for flere lignende artikler: