Hun har altid drømt om at ligne en tiger: Nu er 90 procent af kroppen tatoveret med striber

Skrevet af Jens Simonsen

01/09/2014

Dagens topnyheder

Den 40-årige Katzen Hobbes fra Austin, Texas, er besat af tigere og tatoveringer. Ikke overraskende arbejder hun som tatovør, men nu er hendes forvandling til tiger også snart tilendebragt.

- Jeg mangler stadig at få lavet lidt under min højre armhule og bag mit højre øre, men ellers er jeg ret tæt på at være færdig, siger hun til Huffington Post.

Læs også: “Giraf-drengen" er født med en ekstra lang hals

De fleste af tatoveringerne fik tigerkvinden, da hun var mellem 18 og 28 år. Mere end 227 tatovører har arbejdet på hende, og 23 af dem gjorde det endda samtidig.

- Da jeg var ung, ville jeg være dækket af tigerstriber, men det var først, da jeg som 9-årig boede i Japan, jeg opdagede, hvordan jeg kunne gøre det. Men min mor sagde, vent indtil du er blevet 18 år, siger hun.

Læs også: Verdens mest triste kat søger ny familie

I 14 år havde hun piercede plastikknurhår, men dem fik hun fjernet, da de forstyrrede hendes synsfelt. I stedet har hun i dag fået skåret ar, så det ligner knurhår. Såkaldt scarification.

Du kan se flere billeder af tigerkvinden herunder: