Hun kunne ikke finde sin taske: Så tjekkede kæresten overvågningskameraet og fik kuldegysninger

Videooptagelser fra et privat overvågningskamera i Chicago, USA, går disse dage verden rundt, fordi parret, der ejer den filmede lejlighed har haft besøg af en særligt ubehagelig indbrudstyv.

Det er grænseoverskridende nok at have indbrud i sit hjem, men tyven på optagelserne har fået tilnavnet “den klamme indbrudstyv”, fordi han kombinerer sit tyvetogt med at lure på parret og “hænge ud med dem” i over et kvarter, mens de sover på deres sofa.

- Jeg prøver at bilde mig selv ind, at han så fjernsyn, og at han ikke gloede på os. Det er en lille bitte smule mere beroligende under de her klamme omstændigheder, siger Jordan Buranskas WGN News.

Hun bad kæresten, Jack Mackercher, om at kigge videooptagelserne igennem, fordi hun ikke kunne finde sin taske.

Da han så filmen igennem, lagde han hurtigt mærke til en hætteklædt mand, der snildt passerede parrets to hunde, og desuden satte sig til at se tv lige over det sovende pars hoveder.

Manden går, da rulleteksterne begynder at køre i slutningen af den film, parret faldt i søvn til. Parret ville formodentligt ikke ane uråd, hvis ikke de havde overvågningskameraer sat op for at holde øje med deres hunde i løbet af dagen.

Jack og Jordan har nu tænkt sig at sikre deres hjem, der ligger i en seks etagers bygning, endnu bedre, og har valgt at frigive billederne for at understrege, at visse tyve har endnu mindre pli i livet, end man måtte tro. Det eneste, der blev stjålet, var i øvrigt Jordans taske. 

Se optagelserne her:

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip