Hun lægger et scanningsbillede omringet med sprøjter og piller på nettet - og folk er vilde med det

Macy Rodeffe har oplevet sorgen ved at abortere ufrivilligt flere gange. Det skriver Buzzfeed

I marts 2012 blev hun og kæresten, Tyler, gift. Efter tre måneder fandt hun ud af, at hun var gravid. Lykken varede dog kun en uge, og så mistede hun barnet.

Det samme salgs tab skete sommeren 2013, og et halvt år efter besluttede parret derfor at gå til en fertilitetsklinik for at få opklaret, hvordan der kunne gå næsten to år uden prævention og uden en fuldendt graviditet.

Lægernes ord var nedslående: Parret kæmpede mod alle odds, da der både var problemer med en lav sædkvalitet, Macy havde et slemt stadie af sygdommen endometriose, der i hendes tilfælde sænkede fertiliteten, og så havde Macy tilmed en stor cyste, der havde sat sig på hendes venstre æggestok.

Læs også: Alex fik frosset sin sæd ned, da han var 15 år - 23 år senere fortalte lægerne ham det utænkelige

Altsammen gjorde det uhyggeligt svært for parret at blive gravide og for Macy at bære et barn gennem en fuldbyrdet graviditet.

Hun fik fjernet cysten, og parret besluttede at kaste sig ud i en lang proces med reagensglasbehandling for at øge chancen for at få deres ønskebarn.

Macy ville dog gerne dokumentere kampen for at få et barn, fordi hun mener, at der mangler støtte og viden om, hvor hårdt mange par, der gennemgår det samme og er barnløse, kæmper hver dag.

I januar i år – altså cirka fire år efter, hun og manden startede ‘projekt baby’, var der to streger på en graviditetstest.

Læs også: Jomfrufødsler er en ny industri: Mindst 25 kvinder har født uden nogensinde at have haft sex

Macy var gravid, og det skulle fejres ved at illustrere både babylykken, men også kampen for at nå dertil.

Hun lagde derfor et billede på nettet i april, som sidenhen har mødt stor opbakning fra de, der kender til kampen mod ufrivillig barnløshed:

Billedet viser eksemplarer på alle de glas med piller, alle de sprøjter og den medicin, Macy har måtte tage igennem årene for at få det, der er i midten af billedet: Et scanningsbillede af en sund og rask baby.

- Jeg ved, hvor ondt det gør at se andre offentliggøre, at de er gravide, når man selv er ufrivilligt barnløs. Jeg ville gerne vise ikke bare min lykke og taknemmelighed, men også den kamp, det var at komme her til, siger hun til Buzzfeed.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip