Hun mistede sin far kort før sit bryllup: Efter vielsen venter en utrolig overraskelse

Det skulle have været den lykkeligste tid for Shannon, men i stedet ramte den helt store sorg midt i glæden. Det skriver Little Things.

Amerikanske Shannon stod nemlig for at skulle giftes med manden i sit liv, Don, og kunne næsten ikke vente til brylluppet og til, at den anden mand i hendes liv – hendes far – skulle følge hende ned af kirkegulvet.

Ikke mindst en bryllupsdans med sin far havde Shannon glædet sig til, men så skete det utænkelige.

Ud af det blå blev Shannons far nemlig diagnosticeret med kræft, og kort før brylluppet døde han.

Den kommende brud var forståeligt nok sønderknust, men parret besluttede alligevel at gennemføre deres bryllup, selvom Shannons far ikke kunne være med.

Men på bryllupsdagen dukkede han alligevel op. Sådan da.

For Don havde planlagt den mest rørende overraskelse til sin brud. Efter parrets bryllupsvals, havde gommen nemlig arrangeret en række danse, der både fik smilene og tårerne frem hos bryllupsgæsterne – og ikke mindst hos Shannon.

Først havde han forberedt en sjov dans sammen med sine to sønner, Tommy og Joey, og bagefter overraskede han Shannon med en særlig hilsen skrevet på en række kort, hvorpå han iførte sig en t-shirt med et billede af Shannons far samt teksten:

- Må jeg få denne dans?

Denne overraskelse – og den pludselige mulighed for alligevel at få lov at ’danse med sin far’ fik Shannon til at bryde ud i glædestårer.

Herunder kan du se den rørende video.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip