Hun så sin 12-årige søn slå sig selv ihjel: Nu fortæller hun for første gang om sorgen

Skrevet af Ninna Andreasen

20/02/2016

Dagens topnyheder

Det er ikke blevet nemmere med årene: Smerten og sorgen. Uanset hvad man siger om, at tiden læger alle sår, er Patti Colbaths tragedie stadig et åbent sår.

I oktober 2001 gik hun ind i sin have og blev vidne til en episode, der siden har reddet hende som en mare. Det rapporterer USA Today.

I haven stod hendes 12-årige søn Max. Han stak en pistol op til tindingen. Så trykkede han på aftrækkeren.

- Jeg har det ikke godt, og jeg må ærligt sige til dig, at jeg får et par drinks hver aften, og der har været tider, hvor jeg har sagt nogle meget one ting til min mand, forklarer hun.

Det ondeste var ifølge hende selv, da hun sagde til manden, at deres søn ikke havde været død, hvis han ikke havde ladet våbnet ligge fremme.

Aldrig været i problemer
På den skæbnesvangre fredag i oktober 2001 havde Max, der gik i ottende klasse, sagt noget grimt om viceinspektøren på skolen i frokostpausen. Ingen havde dog - ud over nogle klassekammerater - taget notits af bemærkningen.

Alligevel forlod drengen skolen tilsyneladende af frygt for, at han var kommet i problemer.

Læs også: Canada vil løse mysterium: Kvinder i massevis dræbt

Da han ikke dukkede op til timen efter frokost, ringede skolen til hans mor. Hun håbede ikke, at han var for oprevet og tænkte, at børn sige tåbelige ting hele tiden.

Han havde i øvrigt aldrig været i ballade, men var en dygtig skakspiller og i det hele taget en sund dreng og dygtig skoleelev.

Patti Colbath kørte hjem. Hun kaldte på sin søn i huset uden at få svar. Derefter gik hun ud i haven på den anden side af huset. Der stod Max i bare tæer iført shorts og T-shirt - og med en stor pistol i hånden. Han så forvirret og bange ud.

Moderen nærmede sig og rakte ud efter pistolen, men han trak sig væk. Dernæst satte han pistolen for hovedet. Patti Colbath skreg “Jeg elsker dig!”. Så trykkede sønnen på aftrækkeren.

Bliver aldrig den samme igen
Selvbebrejdelserne har hobet sig op i hovedet på moderen. Hvorfor greb jeg ikke fat i hans arm eller tacklede ham?

- Jeg bliver aldrig den samme igen. Jeg er bange. Jeg er bange hele tiden, siger hun, der er blevet diagnosticeret med post traumatisk stress og lider af angstanfald.

Hendes mand kæmper sig gennem hverdagen og sørger for at have nok at se til. Han formoder, han har klaret sig bedre igennem, fordi han ikke har set det, hans kone var vidne til.

Læs også: Stor mystik: Kondisko med fødder skyller i land samme sted år efter år

Efter sønnens død krævede Patti Colbath, at hendes mand solgte eller gav alle sine våben væk. Det gik han med til.

Hun beholdt dog selv et. Det, som Max skød sig selv med. Det ligger nu i en kommode, uden patroner i. Hun erkender, at det virker sindssygt. Men pistolen var det sidste, hendes søn rørte ved.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: