Hun sætter mandens halvdel af ferien til salg på grund af denne seddel

Sarah-Jane Bell finder sig ikke i hvad som helst. Og da hendes partner efter 8 år valgte at gøre det forbi på et stykke papir på parrets seng, fik hun alligevel nok.

På sedlen stod:

- Det her er den letteste måde at gøre det på for mig. Sandheden er den, at jeg ikke elsker dig mere. Jeg har følt det sådan et stykke tid, men hver gang, jeg forsøger at fortælle dig det, giver du mig så meget skyldfølelse, at jeg bliver talt fra at gå fra dig.

Sarah fandt chokeret papiret, da hun kom hjem fra arbejde, ifølge Dailymail.co.uk. Du kan se sedlen nederst på siden.

Hun troede egentligt, at alt var fryd og gammen mellem de to, eller i det mindste kunne fikses og havde for nyligt booket en overraskelsestur til Bali i Indonesien, for at parret kunne få lidt tid sammen.

Nu sætter hun mandens halvdel af rejsen til salg på en auktion på ebay. Selvom hun nu er single, leder hun ikke efter en date, men blot en person, der vil tilbringe en ferie med en “totalt fremmed”.

48 købere har allerede budt ind på turen. Sarah satte rejsen til salg for 300 dollars, men nu har ellevilde købere budt mere end 10.000 dollars.

Uanset, hvad der sker, og hvem der tager med, har Sarah tænkt sig at give den grimme oplevelser baghjul, for som hun siger:

- Alting sker af en grund.

Dagens Gossip