Hun sidder på et fly for at se sin mor en sidste gang - men så får hun en overraskende nyhed

Skrevet af Ane Sørensen

15/12/2015

Dagens topnyheder

Laura Genovich fra den amerikanske stat Michigan fik for nylig et opkald med den triste nyhed, at hendes mor i Florida havde fået et hjertetilfælde. Det skriver America News.

To dage senere fik hun at vide, at moderen måske aldrig ville vågne op igen. Laura hentede sin to-årige datter Audrey og skyndte sig i lufthavnen for at tage et fly hjem til sin mor.

Men da Laura sad på  flyet og ventede på, at det lettede, blev det pludselig aflyst.

- Jeg brød sammen og begyndte at græde, fordi jeg havde brug for at være der. Min far var alene - vi har ikke andet familie der, så jeg var nødt til at komme frem hurtigst muligt, siger Laura Genovich.

Da Laura ville stå af flyet, vendte kvinden på sædet foran sig rundt og begyndte at tale til hende. Hun insisterede på at hjælpe Laura med at komme hjem.

Det lykkedes Lauras mand at bestille en billet til et fly, som skulle lette kort efter. Men billetten ville koste hende 400 dollar (omkring 2.700 danske kroner red.), som den hjælpsomme kvinde betalte.

Laura nåede frem til moderen lige før besøgstiden var ovre. Den 3. december afgik hun ved døden.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: